Vores søn Marcus er 8,5 år og har været på Kildemose i 5 uger afbrudt af 4 ugers sommerferie – han har 5 uger inu.
Oven på Marcus operation marts 2010 – har der været et meget langt efter forløb.
Han skulle lære at bruge sin fod igen – den var total hævet , ja det var hele benet og han var enorm bange for at støtte på foden.
Så efter en tid med rolater, fik vi lokket ham til at køre på sin mooncar, så vi kunne få lidt gang i foden….og det blev starten på at Marcus kom igang igen.
Nogle gange hanr han skulle lokkes andre gange presses til, at tage forsøge sig motorisk – men de ting han kunne før operation og behandling.
Jeg måtte presse Marcus til at gå uden rolator, da Jeg havede fornemmet hans fod og ben kunne magte det… og dette pres hjalp til at Marcus begyndte at smug træne – en typisk handling for vores søn, hvis han er usikker, træner han alene og kommer så stolt og viser hvad han nu kan.
Det var nogle lange seje måneder, for ikke bare skulle benet og foden trænes, men Marcus havde forandret adfærd, fra at være en glad og udadvendt dreng til at være en der ikkr vil ud af sit hjem. Msrcus oplevede det ikke var så nemt at besøge skole kammerater, der var ting han ikke kunne deltage i, i skolen og han kunne ikke følge med i leg og andre fysiske aktiviteter.
Marcus har altid haft en stort gå på mod og en tro på verden – dette smuldrede meget for ham i denne svære tid.
Men nu er det altså over et år siden, Marcus begyndte at gå igen… og i det år er der sket meget.
Marcus tog under sin behandling og den efterfølgende periode rigtig meget på og han virkede depressiv.
Da vi fik vendt bøtten og Marcus igen fik mod på livet, begyndte han at dyrke motion igen: Gymnastik, svømnng og cykle til skole….
Vægten var et stort problem og den vil vi gerne gøre noget ved – men det var et af de punkter, hvor Marcus stadig blev ked af det og det var meget svært at nå ind til ham, med snakke omkring mad. Vi fik dog stabiliseret vægten så han ikke længere tog på….
Jeg tog kontakt til lære – sundhedsplejske og læge for at forhøre mig omkring julemærkehjemmet. Det var faktisk en tanke som Marcus selv satte i mig julen 2010, hvor vi igen havde købt julekalender og der var et brev i den som Marcus syntes Jeg skulle læse op for ham, brevet var om julemærkehjemmet,Marcus sagde til mig – det melder jeg mig til, og jeg tænkte Ja det må vi se om ikke kan lade sig gøre!
Vi sendte ansøgning afsted til Julemærkehjemmets hovedkontor, og Marcus blev visiteret til Kildemose i Ølsted.
Samtidig var vi begyndt hjemme at arbejde på vægten skulle gå ned, det gik langsomt – men Marcus fik da tabt sig to kilo før han startede på kildemose 19 juni 2011.
Marcus er meget glad for at gå på Kildemose, han syntes han har mange gode venner, han deltager gerne i de fysiske aktiviter og de arrangementer som steder afholder eller f.eks da Mustang klubben kom og kørte tur med dem.
Når Marcus er hjemme på weekend dyrker han også motion, ligesom da han havde sommerferie i 4 uger – det er dog ikke lige så nemt at tabe sig herhjemme, så her har vi noget at arbejde på.
På Kildemose er der nogle rigtig søde voksne, som har et godt indblik i vores søn, og som også har nogle gode snakke med ham og med mig. Vi snakker bl.a. om hvilken motion Marcus skal fortsætte med, når han kommer hjem ultimo septemer 2011. Marcus kan ikke dyrke hvilken som helst slags sport, da han ikke har nær så god balance på hans lille fod = klumpfoden som er 3 numre mindre end den anden fod. Hans klumpfod vokser ikke rigtig i takt med den anden.
Ved at vi voksne har disse snakke – møder Marcus de samme holdninger til, hvad voksne syntes kunne være godt og hvad der er mindre hensigtsmæssigt for ham. Han bliver lyttet til og hørt på og han kan vende de samme ting med flere forskellige.
Julemærkehjemmet har givet Marcus et godt vægttab, han dyrker en masse motion og prøver nye ting, han overvinder grænser og selv hans balance kan vi se bliver bedre, det er super dejligt. Marcus har også fået indkodet nogle holdninger til mad, udviser en forståelse / eller tillært “forståelse/adfærd” de gør at han snakker meget om hvad og hvad man må spise.
Vi er super glade for, at Marcus har fået mulighed for at gå på Kildemose, vi har her mødt et sted hvor de har forstand på det de gør…vi har før støt hovedt mod en mur i mere regionale tilbud omkring vægttab -som vi desværre mest har opevet som noget hvor man samlede oplysninger ind om familie end som konkrete tiltag i forhold til barnet.
Det er super lækkert at julemærkehjemmene eksister, de er trængte på økonoien, og det betyder nedskæringer hvis ikke også de modtager flere midler i fremtiden. Julemærkehjemmene tjener penge på julemærker, julemærkeven, fonde, gaver mm
Julemærkehjemmet er noget af det, Jeg altid har støttet og der er jeg rigtig glad for idag, hvor jeg helt tæt på kan mærke hvilken gavn det gør for min søn.
Marcus vil meget gerne skaffe penge til julemærkehjemmet – det snakker han rigtig meget om – det tolker Jeg som han kan mærke det hjælper ham at være på Kildemose, og det syntes han også andre skal opleve.
Jeg støtter min søn heri og vil nu se om ikke det er muligt at hjælpe med at skaffe penge hertil.
Tusind tak for jeres indsats.
